Specialer
Udstationering af medarbejdere
Til virksomheder, der sender medarbejdere til udlandet i kortere eller længere perioder, og til HR og løn, der skal få skat, indeholdelse og social sikring til at hænge sammen.
Set fra medarbejderen er en udstationering et spørgsmål om egen årsopgørelse. Set fra virksomheden er det en kæde af pligter, der begynder, før medarbejderen rejser, og som ikke slutter, når vedkommende kommer hjem. Det er arbejdsgiveren, der hæfter for den indeholdelse, der ikke blev foretaget.
Vi arbejder for virksomheder, der sender medarbejdere ud eller henter dem hertil, og som har brug for, at skat, indberetning og social sikring hænger sammen fra første dag. Vi tager både den løbende håndtering og de sager, hvor noget allerede er gået galt.
Sådan arbejder vi med udstationering
- Vurdering af beskatningsret før udstationeringen aftales
- Opsætning af parallel lønkørsel og indberetning
- Beregning og løbende justering af nettolønsaftaler
- Koordinering af skat, social sikring og A1
- Håndtering af hjemkomst og efterfølgende år
Hvilket land må beskatte lønnen under udstationeringen?
Så længe medarbejderen bevarer bopæl i Danmark, er vedkommende som regel fortsat fuldt skattepligtig her. Om arbejdslandet også må beskatte lønnen, afgøres af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Efter de fleste overenskomster beholder bopælslandet beskatningsretten, hvis medarbejderen er under 183 dage i arbejdslandet inden for den relevante periode, lønnen ikke betales af en arbejdsgiver dér, og den ikke belaster et fast driftssted i arbejdslandet. Er blot én betingelse ikke opfyldt, kan arbejdslandet beskatte fra første dag.
Flere lande anser det for arbejdsudleje, når en udsendt medarbejder reelt arbejder for en lokal virksomhed. Så beskytter 183-dagesreglen ikke, selv om opholdet er kort.
Hvornår kan medarbejderen få nedslag efter ligningslovens § 33 A?
Arbejder medarbejderen i udlandet i mindst seks måneder og opholder sig højst 42 dage i Danmark inden for en seksmåneders periode, kan der gives nedslag i den danske skat af lønnen. Weekender og ferie i Danmark tæller med i de 42 dage, og medarbejderen skal være skattepligtig i arbejdslandet.
Nedslaget er fuldt, hvis arbejdslandet har beskatningsretten efter overenskomsten, eller hvis der ikke er en overenskomst. Har Danmark beskatningsretten efter overenskomsten, er nedslaget halvt. Der gælder særlige regler for blandt andet arbejde om bord på skibe og for offentligt ansatte.
Brydes 42-dagesreglen, kan retten til nedslag for perioden falde bort. Rejsedage og ophold i Danmark skal derfor registreres løbende og kunne dokumenteres.
Hvad skal arbejdsgiveren gøre i lønsystemet?
Er medarbejderen fortsat fuldt skattepligtig til Danmark, skal I som udgangspunkt fortsætte med at indeholde A-skat efter skattekortet. Nedslag efter § 33 A eller lempelse for udenlandsk skat indarbejdes via medarbejderens forskudsopgørelse, så skattekortet passer. AM-bidrag skal kun trækkes, hvis medarbejderen fortsat er dansk socialt sikret.
Beskatter arbejdslandet også lønnen, kan der opstå pligt til at registrere sig og indeholde skat dér, samtidig med at den danske lønkørsel fortsætter. Nettolønsaftaler og udstationeringstillæg skal regnes igennem i begge systemer, så medarbejderen hverken betaler dobbelt eller for lidt.
Den, der ikke indeholder korrekt, hæfter som udgangspunkt selv for det manglende beløb, medmindre det kan godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed.
Hvad skal I være opmærksomme på ved hjemkomsten?
Bonus, aktieløn og feriepenge, der er optjent under udstationeringen, kan helt eller delvist skulle beskattes i arbejdslandet, selv om de udbetales efter hjemkomsten. Omvendt skal udenlandsk skat, der er betalt for meget, søges tilbage i udlandet.
- A1-attesten udløber, mens medarbejderen stadig er udsendt.
- Opholdsdage i Danmark bliver ikke talt, og § 33 A brydes uden at nogen opdager det.
- Udstationeringen forlænges, uden at 183-dagesreglen og den sociale sikring vurderes igen.
- Arbejdslandets krav om registrering og anmeldelse af udstationerede bliver overset.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er 183-dagesreglen?
Reglen findes i de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster. Løn for arbejde i et andet land beskattes kun i bopælslandet, hvis medarbejderen er i arbejdslandet under 183 dage i den relevante periode, og lønnen hverken betales af en arbejdsgiver i arbejdslandet eller belaster et fast driftssted dér. Ved arbejdsudleje beskytter reglen efter mange landes praksis ikke.
Hvad er 42-dagesreglen?
Det er en betingelse for nedslag efter ligningslovens § 33 A. Medarbejderen må højst opholde sig 42 dage i Danmark inden for en seksmåneders periode, og ferie og weekender tæller med. Overskrides grænsen, kan retten til nedslag for perioden bortfalde.
Skal vi fortsætte med at trække dansk skat under udstationeringen?
Som udgangspunkt ja, hvis medarbejderen fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark. Nedslag og lempelse for udenlandsk skat indregnes via forskudsopgørelsen, så trækket passer. Er medarbejderen socialt sikret i arbejdslandet, skal der ikke trækkes AM-bidrag.
Hvor længe kan en medarbejder være udsendt på dansk social sikring?
Inden for EU, EØS og Schweiz i op til 24 måneder med en A1-attest fra Udbetaling Danmark. Længere perioder kræver en særlig aftale mellem landene. Aftaler med lande uden for Europa har deres egne regler.
Hvem hæfter, hvis der er trukket for lidt skat?
Arbejdsgiveren hæfter som udgangspunkt for skat, der burde være indeholdt, medmindre den kan vise, at der ikke er udvist forsømmelighed. Medarbejderens endelige skat opgøres stadig på årsopgørelsen.
Hvad betyder det for dig?
Siden er generel. Din egen situation kan godt se anderledes ud, så tal gerne med os, før du handler på den.